tirsdag den 25. september 2012

DIY - lav den selv Sy patchwork i stribet stof

For at skabe fire spændende patchwork stykker som de fire sider på denne Baggy Taske, skal du bruge fire identiske kvadrater. (Hvis stoffet ikke er ens på for og bagside, skal to af stykkerne være spejlvendte)



 





Stoffet lægges sammen to og to - ret mod ret


Det er ekstremt vigtigt for det færdige resultat, at striberne  kommer til at ligge præcis ovenpå hinanden.


Sæt nåle i og tegn en diagonal streg fra hjørne til hjørne.


Sy med en trykfods bredde på hver side af stregen.


Del stoffet mellem de to syede stikninger (klip eller skær på stregen)

Pres sømrummet åben. Du har nu 2 gange 2 ens stykker. Disse lægges igen ret mod ret og striberne OG den diagonale søm lægges nøjagtigt oven på hinanden (jo mere præcis striber og sømme ligger, jo flotere bliver det færdige resultat). Tegn en ny diagonal streg fra hjørne til hjørne, så den krydser den første søm (på billedet skal stregen tegnes fra øverste højre hjørne til nederste venstre). Sy endnu engang på begge sider af sømmen og klip mellem sømmene.

Du har nu fire blokke, med fantastiske mønstre som kan bruges til tæpper, puder, tasker m.m.

Jeg har brugt blokkene til at sy en Baggy Taske efter Stof2000s Homemade mønster. Jeg startede med kvadrater på 39 x 39 cm. På det oprindelige mønster siderne en rektangel og ikke en kvadrat. Jeg har derfor taget af bredden midtpå, på både hanken og bunden, så de kom til at passe med mine nysyede sidestykker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar