søndag den 2. december 2012

Så blev det decembervejr

På grund af min - efterhånden langvarige - forkølelse, har jeg ikke været i min systue det meste af ugen, men i dag skulle det være! Jeg skulle hygge med min symaskine!
Da jeg kom derned mødte der mig en meget mørk systue - også selv om solen skinnede. Sneen, der var faldet i nat, havde dækket mine ovenlysvinduer, så alt var dunkelt. Jeg kunne heldigvis tænde lyset, så lidt sne ikke skulle holde mig væk.


Noget andet var varmen - eller rettere manglen på samme. Min systue ligger i vores gamle garage, forbundet med huset via vores udestue, som kun er opvarmet af en brændeovn, som kun kan holde udestuen frostfri. Ergo er der ikke meget varme i min systue! Heldigvis har jeg en varmeblæser, jeg kan bruge, når jeg begynder at kunne se min ånde. På et tidspunkt i eftermiddags kom min kæreste på besøg i systuen og kom med følgende kommentar "Der er da ikke så koldt hernede i dag. Her er næsten samme temperatur som i udestuen". Her skal i parentes lige bemærkes, at der på det tidspunkt, helt henne ved brændeovnen var 10,5 grader!!!

Heller ikke kulden skulle frarøve mig en sydag. Jeg udforskede lag-på-lag princippet med to bluser, tre trøjer, uldne strømpebukser, tykke fleecebukser og bamsestøvler. Måske ikke noget kønt syn, men det virkede!

Se med senere, for at se, hvad jeg fik syet


Ingen kommentarer:

Send en kommentar