lørdag den 8. juni 2013

Min nye cowboy nederdel er klar til brug

I går lagde jeg sidste sting på min nye cowboy nederdel.


Stoffet måtte jeg bare have hjem, da jeg var til brodericafé hos Stof og Sy sidste søndag.
På grund af andre - mere presserende - projekter, har jeg måttet vente med at starte på nederdelen til i går.


Jeg er simpelthen så glad for mine WonderClips. De er bare så gode til rigtig mange ting - og man stikker sig ikke på dem! 

Linning og bæltestrop har jeg "lånt" fra de samme kasserede cowboybukser som jeg har brugt til at sætte et stykke af, ned i den ene side

Jeg har også "lånt" mærker fra andre gamle cowboybukser. Jeg synes det kunne være lidt sjovt at sætte én rigtig lynlås på nederdelen som dekoration.

Jeg har vendt lidt rundt på linningen, så den knap og knaphul sidder i den ene side. Lynlåsen har jeg syet udenpå,  så den matcher resten af "looket"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar