fredag den 17. april 2015

Ny forårsjakke

Jeg får syet ganske lidt og i sidste uge fik jeg færdiggjort en skøn forårsjakke.


Stoffet er i sig selv vatteret med det blødeste fleece på bagsiden og tynd polyfoer i midten.


Jeg HAR husket at brodere navn i jakken!
Belægningen er kantet med satinbånd, mens alle de rå kanter har fået en tur gennem overlockeren med en matchende farve tråd.
Den rå oplægningskant forneden er blevet dækket af et flot printet bånd.


Stoffet er lidt "vamset" så for at få sømmene pæne og flade, har jeg syet topstikninger på begge sider af alle sømme, for at holde sømrummet fladt. Jeg har brugt guiden i smalkantstrykfoden til at følge stikningen og så flyttet nålen ud i den afstand jeg ønskede stikning. Resultatet blev nogle flotte lige stikninger.


Mønstret er Onion # 1031 og stoffet er fra Stof og Sy i Skanderborg


Ingen kommentarer:

Send en kommentar